Kaldet fra Fjeldet Lyrics

En tidlig morgen hvor sneen laa hvidt paa Engen,Fløj Ravnene lavt med blodige klør..
Stormfyldte skyer hang tungt hen for solen,Skærmede for lys og Varme-Gjorde Himlen mørk..
Og morgenen blev til Dag-Natten den tog over,Mark og Eng blev stille,og i huse tændtes lys..

Fra Fjeldet hørtes sangen fra en evig gammel tid,Den lokkede dem til sig-Kaldte dem hid..
De saa paa Maanen og fulgte saa dens lys!! I lange gange vandrede de,uden lys og varme.
Klamme vægge drev med fugt-I fjeldets mørke gange..Sangene var borte..Klippen lukket i!
Ingen vej tilbage fra deres valgte sti!! Nu vandrer de i Fjeldet Hvor ingen blomster gror
-Hvor Solen aldrig skinner-Hvor gamle kræfter bor!!

Hvor mangen andre folk Har fængslet deres sjæl..Kendt i bøger-kendt i sange,
Mest kendt i de mørke gange!

"Herinde I vor Bolig staar solen aldrig op,Herinde skinner intet lys ned paa min blege krop..
Jeg hader disse gange-Jeg hader Fjeldets sange!! Her hvor ingen blomster gror Her hvor ingen blomster gror!!
Ak hvem der kunne træde paa Engens kolde sne,Mærke Vinden suse-endnu engang faa solen at se..

Jeg ved godt at det aldrig vil ske!!"
Du kom jo selv hertil min pige,-I fjeldet her hvor du nu bor..Du valgte selv din bolig her,
-Her hvor ingen blomster gror!!