Dødens Horeunge Lyrics

Hvilende trygt i nattens livmoder
Begravet under muld
i skovens dybeste skjul
hvor jorden skælver for nattens veer
Og skov og land viger for skriget
Når jorden brydes
og natynglet fødes
med spredende vinger på himlen

Og under himlens kolde stjerner
hvor troldtøj tier
og djævlene lytter
Den fjerklædte gejst vemodigt synger
Et disharmonisk lament for egen grav
Hvor pælen stod strid
nu begravet af tid
Kun fordums minder tilbage...

"Hin sortebrune natteravn
af hvilken går så vide sagn
om natten véd han sit sted
om nattetid ser sig om
er dog mod ingen ufrom
om han må nyde fred"

Forpint og forhadt
Brændt under lyset, af lykken forladt.
Fra fødsel i plage til hans sidste nat
Hvor han selvdømt og besat
drog mod galgetræ

Lad ederne sjunge
Adlydt af hadet, fra præstens tunge
Hellig velsignelse er nu forstummet
Forbandet er dødens horeunge
nægt ham himmerig

Hellige vers befalet i torden
Under fuldmånen rund
I tårevæddet grund
En gejst manet i jorden
Og nat efter nat han rejser sig igen
En endeløs søgen
En jagt efter frelsen
Frelsen han aldrig blev given

"Af orm jeg kom, af orm jeg blev, af orm jeg vil igen opstå"