Tågedans Lyrics

Du lysfortærende, natforførende skumring
Før den dagsernærende, livsforærende sol, mod jordens hvælving
Med dyb forføring og intim berøring lad natten komme
og med din varme ånde over heden den kolde, lad det dvæle i tåge...

"Tre Elverpiger kom dandsende frem
Bag aspekront Höi
Lig Taage, Spindelvæv giordede dem
Og Fligen flöi
I de natlige Vinde,
Mens Sollerne ei
Paa Blomstertopvei
Afströifede Duggen den linde."

En vandringsmand
Klædt i las og pjalt
Til tågeport han var forført
af gamle sagn fortalt
Gyldne lokker
Svæver i vinden
Blandt lygtemændenes kegler
Som spejler stjernehimlen

Og Himlen hørte hans sjæl de forførte
I diset favntag af natten den sorte
De blænder med glansen
Og lokker med dansen
Mens vidnet lades leve
igen og igen(og igen...)
Himlen hørte hans sjæl de forførte
I diset favntag af natten den sorte
En skærsild brændte
Alt det han kendte
Mens vidnet lades leve
igen og igen

På fortidens grav de dansede
Under galgen hvor fremtiden hængte...

Og Himlen hørte hans sjæl de forførte
I diset favntag af natten den sorte
Lykken glemt i publer
Spreder nu deres vinger
Mens dansen lades leve
igen og igen(og igen...)
Himlen hørte hans sjæl de forførte
I diset favntag af natten den sorte
Men når hanegalen
Hidkalder morgensolen
Ej dansen den kan leve
igen og igen(og igen...)

Thi når morgensolen rammer
Lykkens vinger går i flammer...

Ellerkvinder
Når natten er forbi
Nu de viser hvad de gemmer
Med skadefro smil
Vendte rygge
Hullede og rådne som lig
Mens solen skinner de forsvinder
til døsige jammerskrig

For himlen bøjet med foldede
hænder, bønner han sender
Hænder nu blege, rynkede og kolde
Og ej han sin stemme genkender
Til knæene nu, hans grå hår når
- Med sagte vemod han forstår
Dansen føltes som en enkelt nat,
men varede i hundrede år

Og Himlen hørte hans sjæl de forførte
I diset favntag af natten den sorte
Et sind maskeret
Et liv forsaget
Nu en gamling sidder tilbage.
Alene.